27 april 2005


Selvom hun stadigvæk er en lille smule trykket efter fødslen, er min søde nye niece allererede super-nuser... En lille blog-star er hun :-)

20 april 2005

Idyl i metroen

"Undskyld, er der nogen speciel grund til, at den kører videre til Vestamager, selvom der står Lergravsparken på perron-skiltet? Kunne vi eventuelt få bare lidt bedre information. Det er anden gang, det sker i denne uge - kunne I ikke få gjort noget ved det?"
"Hvis jeg nu sidder helt stille og foregiver at læse i min Urban, så går han forhåbentligt hurtigt videre til næste kupé... Hvorfor er det i øvrigt lige, han tror, jeg gider købe det åndssvage Hus Forbi?"
"Det her er en joke - hvorfor stopper metroen igen? Og når den stopper, så stopper den ikke bare i fem minutter, næh, så bryder hele systemet sammen i dagevis. De har ikke styr på en skid"
"Endnu en, der ikke havde billet - ha! - 500 kr. Så kan de lære det, kan de!"
"Fat det dog - stå til højre, gå til venstre. Hvad ligner det at flandre rundt midt på rulletrappen i myldretiden?"
"Åh nej, skal jeg nu sidde ved siden af ham? Så kan det også være lige meget".
"Hvorfor opfanger hun ikke mine onde, skulende blikke? Hun må da for søren fatte, at hun skal få sin unge til at holde kæft - nu? Hvorfor kan hun dog ikke få ind i sit tykke hoved, at det bare er så hamrende ucharmerende at have en forkælet møgunge til at genere køreturen for alle os andre? - Giv mig fred - FRED!"
"Undskyld, må jeg ikke lige komme forbi?!"
"Nej, I skal ikke blokere dørene! Har I aldrig lagt mærke til, at toget ikke kører videre, efter dørene er blevet blokeret?"
"Det var da utroligt - de opfører sig som om, de er de eneste passagerer i toget. Vi andre skal også være her".
"Hvor svært kan det egentligt være at styre 2 snoldede linier? - København bliver altså aldrig en metropol men vil bare vedblive med at være et åndssvagt provinshul"
"Ja, ja, vi har alle set din nye mobil. Den er vel nok flot. Gider du ikke nok stå af og snakke i den?"
"Hold fast, hvor er her crowded. Kunne de måske overveje at indsætte flere tog?!"

18 april 2005

DVD

Og minsandten om vi ikke fortsætter i U2-genren (Jeg lover, det bliver den sidste U2-nyhed i meget lang tid)

Fra www.u2log.com

Pop-afficionados world wide and among U2log.com staff have been anxiously waiting for U2's Popmart Live from Mexico show to be released on DVD. The wait is almost over, it seems. Universal New Zealand have informed fansite U2 New Zooland that the previously rumoured 'U2 DVD boxed-set' has appeared on their release-schedule for September 2005.
The set will contain three titles: Live at Red Rocks, Zoo TV Live from Sydney and Popmart Live from Mexico.

Jeg fik aldrig anskaffet Red Rocks og min VHS-version af Zoo TV er ret slidt, så det er da en glimrende nyhed.... Jaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa (ja, okay, små glæder, små glæder)

12 april 2005

Gloria

I try to sing this song loud / I try to stand up / But I can't find my feet / I try, I try to speak up / But only in you I'm complete / Gloria, in te domine / Gloria, exultate / Gloria / Gloria / Oh Lord, loosen my lips / I try to sing this song loud / I try to get in / But I can't find the door / The door is open / You're standing there / You let me in / Gloria, in te domine / Gloria, exultate / Oh Lord, if I had anything / Anything at all / I'd give it to you / I'd give it to you / Gloria / In te domine / Gloria / Gloria

Normalt afholder jeg mig fra at tolke U2´s tekster. Ikke fordi teksterne er for tvetydige, for universelle, for banale, for klichéfyldte, for tænkte, for meget Bono, bare for meget - hvilket de unægteligt er i mange tilfælde ... men for det meste, fordi teksterne ikke lader sig udlægge. De skal sanses. Tag nummeret Gloria fra pladen October. Når tekten læses med de kritiske briller på, er det jo ikke ligefrem sådan, at de litterære finesser bogstaveligt talt tager pusten fra en, vel? Men tag så og find live-pladen "Under A Blood Red Sky" frem fra gemmerne og afspil det første nummer. Pludselig fremtoner den kun 21-årige Bonos famlende forsøg på at beskrive gudslængslen med en sådan opadstrædende lidenskabelig energiudladning, at man får en veritabel mavepumper. Mere menneskeligt usikkert bliver det ikke. Og mere kan man ikke overgive sig til Gud. Det er "Op al den ting" som positiv punk. Fantastisk.

02 april 2005

Make Poverty History

Gå ind på www.makepovertyhistory.org. Meld dig til, send en mail til Tony Blair, vær naiv - gør noget!