25 september 2005

Okaaaaay...
Så blev min blog i den grad spammet, men nu skulle det problem vist være løst...
Cut!
Og SÅ er det vist på tide at forlade navlepilleriet og livets ulidelige lethed:

Dansk Røde Kors - landsindsamling d. 2. oktober: ....

http://drk.dk/sw24691.asp

24 september 2005

Bøvl
Jeg glæder mig som et lille barn til at flytte, men samtidig har der altså også været en hel del bøvl forbundet med det. At få lånet på plads (Og lad mig i øvrigt afsløre: Det er ikke i Danske Bank, man mærker den historisk lave rente...), istandsættelse af lejligheden (er ikke engang i nærheden af at være færdig), nedpakning af min nuværende hybel - lyder måske ikke af så meget, men fylder desværre en del, når jeg for tiden arbejder fuldtid ved siden af. Og selvom nød lærer nøgen kvinde at spinde og alt det der andet crap, orker jeg altså ikke næste gang at være så afhængig af mig selv (og ikke mindste et utal af mange andre) i forbindelse med noget så banalt som en flytning. Så jeg har ligesom bestemt mig for, at jeg ikke flytter fra Nordvest igen, før der sker én af to ting:

1) Jeg får en kæreste, så jeg ikke står med hele ansvaret selv...
2) Jeg efter studierne får et godt betalt fuldtidsarbejde, så jeg kan betale mig fra al besværet.

Og på baggrund af ovenstående kan jeg selvfølgelig godt regne ud, at jeg kommer til at tibringe de næste 15-20 år af mit liv i det nordvestlige hjørne af København...(Men de er da vist nok ved at opføre en park lige i nærheden af, hvor jeg bor...)

14 september 2005

Hurra for Skype
Det er ikke kun Skype-opfinderne, der har økonomisk glæde af deres produkt. Vi andre har også - dog i væsentlig mindre skala... Jeg har en nær veninde, der lige er flyttet til Århus, og så er det jo genialt at kunne ringe gratis i timevis.... Lyden hopper lidt, cutter engang imellem af, men hvad gør det, så længe det ikke koster mig en krone!

Skype længe leve!

13 september 2005

S, Fr. og NV
Pendler lige nu i stor stil mellem S, Fr. og NV - står op i S, arbejder på Frederiksberg og får malet lidt køkkenlofter i NV om aftenen - glæder mig til, jeg ikke længere føler mig så rodløs (havde i øvrigt helt glemt, hvor hårdt det er at male køkkenlofter - hvorfor har jeg ikke dyrket bare lidt mere sport....)

06 september 2005

Depeche Mode og Franz Ferdinand...

Jæi, har nu fået billetter til både Depeche Mode og Franz F. Det bliver stort! Ærgerligt, at der er så længe til....