30 november 2005

Energi-forslag?
Og vi fortsætter i "annonce"-afdelingen - dog med et lidt andet fokus...

Jeg ved ikke, om det bare er novembers sidste krampetrækninger, men lige i øjeblikket er jeg simpelthen drænet for energi - energibarometeret står vel på -300 eller noget i den stil. Intet af hvad jeg laver, giver mig energi, og jeg føler mig mere eller mindre "brugt" efter at have været sammen med andre mennesker (Måske fordi 9 ud af 10 mennesker, jeg kender, ikke liiige har den der stopklods, der hedder: "Okay, nu har jeg uafbrudt snakket om mig selv den sidste halve time, måske der er andre i lokalet, der også kunne tænke sig at komme til orde?")

Så derfor: Er der nogen, der har nogle sindssygt gode forslag til, hvordan man bare kan få en smule mere energi i denne mørke tid?

29 november 2005

Skriv under!
Fra Amnestys hjemmeside:
"USA står foran et makabert jubilæum. USA planlægger at gennemføre henrettelse nummer 1.000 siden genindførelsen af dødsstraf i 1976. Henrettelsen af Robin Lovitt er planlagt til den 30. november 2005.
Gør dit til at undgå det makabre jubilæum - underskriv nedenstående appel og vær med til at redde Robin Lovitts liv".

Skriv under på:
http://www.amnesty.dk/doc.asp?page=1903&lang=da
Hvem skal oplyses?
DBI, KFS, LM, IM og MF m.fl. har for nylig udgivet en folder med titlen: "Kirken og homoseksualitet - 17 korte svar på aktuelle spørgsmål". Folderen tager fat i de mest almindelige spørgsmål, "man" kunne stille til kirken omkring kristendom, kirke og homoseksualitet. Og nej, det her er ikke et indlæg, der vil stille spørgsmålstegn ved folderen i sig selv, dvs. dens troværdighed, det eksegetiske arbejde eller lignende - langtfra, jeg vil såmænd bare sætte spørgsmålstegn ved dens relevans.
For hvem er egentlig folderens målgruppe - hvem har egentlig dybest set nytte af at læse den, når det kommer til stykket? Hvem skal i virkeligheden oplyses?

Hvis vi starter med dens mest oplagte målgruppe – de homoseksuelle selv:
En almindelig ”gennemsnits” - homoseksuel er vel, lige som så mange andre ”gennemsnits” - danskere, temmelig ligeglad med, hvad der defineres som synd og ikke synd og er derfor også temmelig ligeglad med folderens indhold. Bortset fra at folderen – som så meget andet (kristent) materiale om homoseksuelle – formentlig forstærker de homoseksuelles følelse af at blive positioneret som en gruppe, der laver noget ”særlig slemt”.

Selvom forordet erklærer, at ”det er ulykkeligt, at debatten sætter et ubehageligt fokus på en bestemt gruppe mennesker", og forfatterne ønsker at ”skelne mellem mennesker og sag” og understreger, at homoseksualitet ikke er en ”synd i særklasse”, er resultatet formentlig det stik modsatte. De homoseksuelle handlinger bliver atter igen fremhævet ... og dermed også den gruppe af mennesker, der er så uheldige at være de eneste, der udfører dem...

Det er vistnok lang tid siden, KFS har udgivet en folder om ”bagtalelse på arbejdspladsen – 17 korte svar på aktuelle spørgsmål”...?

Hvad så med de kristne homoseksuelle da?
Jeg kender vel fire kristne homoseksuelle. Eller det vil sige, da jeg kendte dem, var de endnu ikke sprunget ud som homoseksuelle. Det skete først langt senere – hvor jeg ”ad omveje” – via rygter – fik at vide, at de var sprunget ud. Sjovt, ik - for at vende tilbage til bagtalelse – det er unægteligt lang tid siden, jeg har hørt: ”Ej, har du hørt, at Ulla bagtaler helt vildt?”. –”Det er løgn!” – ”Hun må virkelig være ude at svømme i forhold til Gud”. Der er ikke noget som en rigtig god "bøssehistorie" - selvom de unægteligt er sjældne og som regel dukker op lang tid efter, man kendte personerne...

Hvorfor går der så lang tid? Det kunne muligvis have noget med at gøre, at de homoseksuelle kristne siden barnsben er blevet stopfodret med den kendsgerning, at homoseksualitet ikke er velset. Jeg tror – hvis jeg skal være helt ærlig – at enhver homoseksuel, der er opvokset i en kristen sammenhæng – er noget mere velbevandret i de vers i Bibelen, der fordømmer homoseksualitet - end alle vi andre er. For de kristne homoseksuelle er det et hårdt identitetsarbejde, der står på 24 timer i døgnet, hvor de gør sig 117 overvejelser over, hvad der kan lade sig gøre og ikke lade sig gøre – for os andre er det en tilfældig opslåen på et par sider i Bibelen – hvis vi da lige kan huske, hvor ”der står noget om det med de homoseksuelle – gennemgik vi ikke det for et par måneder siden til fællesskabsaften?”. Med andre ord – jeg tror, de kristne homoseksuelle – hvad enten de udlever deres seksualitet eller ej - er intet mindre end eksperter på netop dette område – for at sige det mildt.

Og det er værd at lægge mærke til, at uanset hvornår de kristne homoseksuelle sprang ud, gælder det imidlertid for dem alle, at de i dag ikke er en del af en kirkelig sammenhæng. Hvis jeg tænker rigtig godt efter, kan jeg faktisk kun komme i tanke om een eneste kristen homoseksuel i en kirkelig sammenhæng – måske – jeg så kun vedkommende et par gange inden for ”kirkens mure”.
Vi kan konstatere, at de kristne homoseksuelle simpelthen ikke er en del af kirken på nogen måde. For et stykke tid snakkede jeg med en ven om denne tilsyneladende kendsgerning, og hun nævnte noget i den forbindelse, som jeg ikke lige havde tænkt over. Nemlig det interessante, at selvom nogle kristne homoseksuelle en sjælden gang springer ud, er det, at de i det hele taget gør dette, et forholdsvist ”nyt” fænomen. Hvad med generationen over 35? Hvor mange kender egentlig nogle kristne homoseksuelle på den alder – i eller uden for kirken? Lever de en helt anonym tilværelse, eller er de bare i al ubemærkethed gået hen og blevet ”almindelige” ikke-kristne homoseksuelle, der færdes i almindelige homoseksuelle miljøer? Hvor i alverden er de?

Det kan godt være, det er mange kristnes intention at ”elske” homoseksuelle – meget tyder imidlertid på, at denne kærlighed i langt overvejende grad bliver overskygget af det – i mine øjne – temmelig overflødige oplysningsarbejde såsom folderen fra KFS m.fl.. Jeg skal ikke udelukke, at en fortabelse står på spil mht. til udlevelse af homoseksualitet – i rigtig mange tilfælde gælder blot, at de kristne homoseksuelle bliver skræmt så godt og grund væk af alt, hvad der hedder ”kirke”, at troen ryger, inden de overhovedet når så langt som til at røre en af samme køn...

Så i stedet for et oplysningsarbejde burde man måske bruge nogle flere af sine midler på et arbejde inden for kirken, hvor man overvejer, hvordan man helt konkret kan være der for de homoseksuelle. Som det ser ud lige nu, føler de sig åbenbarnt ikke elsket i kirken... Ellers ville de formentlig dukke op lidt oftere...

Hvad med alle os andre? Ved vi ikke for lidt?
Jeg tvivler – der er næsten ikke den ungdomsforening eller kirke med respekt for sig selv – der ikke - mindst een gang i løbet af en sæson - behandler begrebet homoseksualitet (vel at mærke: Uden at de homoseksuelle selv er til stede). I virkeligheden er den homoseksuelle praksis nogle af de handlinger, der er genstand for allermest diskussion i kirkelige sammenhænge. Det er jo et ”spændende” emne, som man heldigvis selv kan holde en vis distance til, så jeg tror ikke, det er noget, vi lige foreløbig holder med at diskutere - eller at vi holder op med at pege på de alt for berømte bibelvers med jævne mellemrum...

Til gengæld er vi i kirken tilsyneladende løbet tør for kærlighed – måske var det snarere dette emne, der burde laves en glitret brochure om? Det er tiltrængt, og målgruppen er for resten også langt, langt større.

28 november 2005

Aldrig hørt før
Faldt lige over en formulering på Kristeligt Dagblad, hvor en fortaler for abort (=enhver gennemsnitlig dansker med respekt for sig selv), Charlotte Winkel-Jensen, udtaler sig om, hvordan levendefødte fostre ikke er set siden 2002, hvor man indførte "levedygtighedskriteriet". Hun siger:

"– Desuden sikrer vi os også ved at give et antihormon, så graviditeten går til grunde"...

Har ofte undret mig over mærkelige omformuleringer af aborterede fostre som fx "graviditetsprodukt" og "fostervæv". Men den kære Charlotte formår altså at køre det endnu længere ud - nu er det bare en "graviditet", der "går til grunde". Mere reduktionistisk kan det næsten ikke blive...

07 november 2005

Og lidt reklame...
"Udvid dine livskompetencer" (A)
Der sættes fokus på personlighedstyper, og hvordan vi kan arbejde med os selv, vores identitet og livsværdier.
Onsdag d. 16. nov. kl. 19.30

"Udvid dine livskompetencer" (B)
Stresshåndtering - nutidens mest omtalte fænomen.
Onsdag d. 23. nov. kl. 19.30

"Udvid dine livskompetencer" (C)
Kommunikation - hvorfor går kommunikationen ofte galt?

Altsammen på Café Retro
Some days are better than others
Det er den nemme løsning, jeg ved det, men denne tekst MÅ være blevet skrevet i november...

Some days are dry
Some days are leaky
Some days come clean, other days are sneaky
Some days take less, but most days take more
Some slip through your fingers and onto the floor
Some days you're quick, but most days you're speedy
Some days you use more force than is necessary
Some days just drop in on us
Some days are better than others
Some days it all adds up
And what you got is not enough
Some days are better than others
Some days are slippy, other days sloppy
Some days you can't stand the sight of a puppy
Your skin is white but you think you're a brother
Some days are better than others
Some days you wake up with her complaining
Some sunny days you wish it was raining
Some days are sulky, some days have a grin
And some days have bouncers and won't let you in
Some days you hear a voice
Taking you to another place
Some days are better than others
Some days are honest, some days are not
Some days you're thankful for what you've got
Some days you wake up in the army
And some days it's the enemy
Some days are work, most days you're lazy
Some days you feel like a bit of a baby
Lookin' for Jesus and His mother
Some days are better than others
Some days you feel ahead
You're making sense of what she said
Some days are better than others
Some days you hear a voice
Taking you to another place
Some days are better than others

U2 - fra "Zooropa"

06 november 2005

Stearinlys - min bare...
Vindueskarmen, sofabordet (som stadig består af en junior Silvan-flyttekasse med en kaffeplettet spånplade over), spisebordet, fjernsynet, bogskabet, en fornærmende billig, men mere end almindelig hårdfør DVD-afspiller, ja, hver eneste nogenlunde vandrette flade i stuen er skjult under en krigerisk hær af stearinlys og andet brændbart. Hvorfor dog? Well, jeg giver ikke op - jeg bukker ikke under for noget så latterligt som Danmarks vanvittige placering på de nordlige breddegrader og den urimelige kendsgerning, at solen forsvinder bag horisonten allerede ved fyraftenstid. Jeg smiler falsk og kigger optimistisk - og længe - på et af de nærmeste fyrfadslys. Venter og håber. Der sker intet bortset fra, at jeg kort efter irriteres over en sort flamme-formet plet på nethinden. Suk - mit humør er ikke blevet bedre. Slaget er tabt. Jeg kan kun resignere og og håbe på, at hjerterytmen og stoftskiftet falder så meget, at jeg som bamsebjørnen i Zoo kan hive dynen op over hovedet og vente på den første humane forårsmåned.

02 november 2005

Jaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa!!
Yes, yes, YES, nu er du her. Nøj, hvor er det fedt at mærke og føle dig igen. Hvor har jeg dog savnet din dystre charme. Selvom du lugter lidt af våd hund, er du nu så knuse-dejlig .... *SMÆK-KYS* ... Åh, november, min skatte-basse - du må ALDRIG forlade mig - lover du det?