26 januar 2006

Livet som teater

"Livet som teater"
Om forholdet mellem forestilling og virkelighed hos Kierkegaard
Ved Niels Nymann Eriksen PhD

Onsdag d. 29. marts kl. 19.30
Cafe Retro
Knabostræde 26
1210 København K

15 januar 2006


Min yndlingsnevø :-)
De glemte vers?...
v1 Men Jesus gik ud til Oliebjerget. v2 Ved daggry var han atter på tempelpladsen; hele folket kom hen til ham, og han satte sig ned og underviste dem. v3 Men så kommer de skriftkloge og farisæerne med en kvinde, der var grebet i ægteskabsbrud; de stiller hende foran ham v4 og siger til ham: »Mester, denne kvinde er grebet på fersk gerning i ægteskabsbrud, v5 og i loven har Moses påbudt os at stene den slags kvinder; hvad siger du?« v6 Det sagde de for at sætte ham på prøve, så de kunne anklage ham. Men Jesus bøjede sig ned og gav sig til at skrive på jorden med fingeren. v7 Da de blev ved med at spørge ham, rettede han sig op og sagde til dem: »Den af jer, der er uden synd, skal kaste den første sten på hende.« v8 Og han bøjede sig igen ned og skrev på jorden. v9 Da de hørte det, gik de væk, én efter én, de ældste først, og Jesus blev alene tilbage med kvinden, som stod foran ham.
v10 Jesus rettede sig op og sagde til hende: »Kvinde, hvor blev de af? Var der ingen, der fordømte dig?« v11 Hun svarede: »Nej, Herre, ingen.« Så sagde Jesus: »Heller ikke jeg fordømmer dig. Gå, og synd fra nu af ikke mere.«

12 januar 2006

Kristuskransen
Jeg har længe haft brug for at mærke Guds nærhed. Ikke nødvendigvis mærke det med mine følelser snarere at se det, være i den, fysisk at blive mindet om, at Gud er nær, selv når jeg føler, han ikke er det. Da vi i det kristne fællesskab Retrospektiv på Cafe Retro havde en aften om kristen meditation og fik besøg af Lene Skovmark (I Mesterens Lys/Betlehemskirken), der sammen med Inger Dahl (Areopagos, Apostelkirken/Mødestedet) et par dage senere ville stå for et længerevarende kursus i baggrunden for og brug af kristuskransen, tog det mig derfor ikke mange milisekunder at springe til.

To dage senere sad vi så dér i Vesterbro Kulturhus. 13 mennesker, der næsten ikke kunne blive mere forskellige. Nogen med en baggrund i hinduisme, buddhisme, shamanisme, nogen med en almindelig blandet kirkelig baggrund som mig selv, højtuddannede, lavtuddannede, sognemedhjælpere, efterlønnere og studerende. Vi havde dog alle et fælles brændende ønske om at lære at komme tættere på Gud - at Gud kunne indgå som en mere naturlig del af vores hverdag.

Når man kommer sig over den første protestantiske forlegenhed ved at bruge noget så ufatteligt håndgribeligt, noget så simpelt som en snor med perler på, kan jeg nu - et lille døgn efter anskaffelsen af en kristuskrans- komme på nogle temmelig gode grunde til at bruge - og fortsætte - med at bruge den.

1) Jeg glemmer Gud. Frygteligt, men sandt. Jeg kan glemme Gud næsten lige så selvfølgeligt og ofte, som jeg kan glemme, hvor jeg har lagt mine nøgler. Kristuskransen er en stadig påmindelse om hans eksistens.
2) Når jeg glemmer Gud, kan jeg selvfølgelig også glemme hans kærlighed. Når jeg glemmer Guds kærlighed, kommer mørket, tomheden og meningsløsheden nærmest buldrende, og det vil jeg for alt i verden undgå. Kristuskransen er en stadig påmindelse om Kristi kærlighed.
3. Kristuskransen består af forskellige perler, der hver især symboliserer forskellige sider af Kristus og i samme ombæring forskellige sider af menneskelivet. Hele Kristuskransen repræsenterer derfor hele det kristne menneskeliv til opbyggelse og efterfølgelse. Se www.kristuskransen.dk for en deltaljeret gennemgang.
Kristuskransen er som en anden mobiltelefon (egentlig en temmelig god sammenligning) lige til at tage med, og uanset om jeg står i Netto, sidder i 5A, er på arbejde, er den i min umiddelbare nærhed, hvor den både minder mig om Jesus og gør det mere naturligt at bede og tænke i næstekærlighed, hvor jeg går og står (Hvilket der ofte er temmelig hårdt brug for!).
4. Kristuskransen kan også bruges til mere intensiv bøn - under meditation, hvor den kan være med til at fastholde fokus og koncentration mod Gud.
5. Kristuskransen kan også mere eller mindre bevidst gøres liturgisk - i den, må jeg indrømme, korte tid, jeg har prøvet den - er der ved hver perle poppet nogle relevante bibelvers op (Et helt livs opdragelse i en kristen sammenhæng på godt og ondt kan måske alligevel bruges til et eller andet :))

Jeg ved ikke, om jeg vil være lige så glad for kristuskransen om en uge, en måned eller et år. Men den tyder på at være et rigtigt brugbart redskab, som jeg glæder mig til at gå i gang med at bruge.

Kristuskransen samt en tilhørende bog af dens opfinder, den svenske biskop Martin Lønnebo, kan købes gennem Unitas Forlag.

11 januar 2006

Så blev det endelig jul!!
Suk... hvorfor er jeg altid så håbløst bagefter...?

N.B. Og glem indlægget fra d. 2. januar. Den holder i den grad ikke længere.

02 januar 2006

Rekord
Jeg havde hele ni (!) nytårsfortsætter i år (inklusive et par gengangere eller flere fra sidste år)... Der er kun gået sølle to dage af det nye år, men indtil videre starter det da meget godt - jeg lever op til dem allesammen :-). Sådan da.
Måske er det ikke helt wannsinn med nytårsfortsætter?

Jubeloptimisten