09 juni 2006

En lille historie fra det virkelig liv...
Kommer ind i butikken med en ekstra kopi af det speciale, der blev trykt dagen før...

Mig: Hej - jeg ville lige høre: Vi fik trykt 6 kopier af dette speciale i går her men opdagede, at der var byttet om på forord og resumé i den endelige trykning. Jeg ville høre, om der var mulighed for at få nogle af pengene (677 kr) tilbage? (viser ham fejlen i det trykte speciale)

Manden: Det gør vi ikke. Maskinen kan ikke lave lave en fejl. Det må være jer, der ikke har tjekket det ordentligt igennem, inden I afleverede det.

Mig: Nej, specialet har den rigtige rækkefølge i pdf-filen.

Manden: Det kan ikke passe (vender ryggen til og begynder at gå i gang med noget andet).

Mig (nu med en stemme, der sitrer en anelse): Jeg har pdf-filen liggende på nettet - må jeg lige vise dig det?

Manden: (stadig beskæftiget med noget andet og slår ud med armen): Det må du da godt.

Mens jeg henter filen ned fra nettet, lyder det fra manden: Det kan ikke passe, at vi skal bøde for de fejl, I laver, fordi I ikke kigger det ordentligt igennem.

Jeg har nu hentet filen og viser ham pdf´en, hvor siderne selvfølgelig er i den rigtige rækkefølge. Han kigger i et stykke tid på det, går væk igen og peger på kopimaskinen - nu med hævet stemme: Vil du virkelig påstå, at den skulle have printet to sider ud i en anden rækkefølge? Skulle der pludselig hoppe 2 sider rundt?

På dette tidspunkt er jeg lettere rystet over hans reaktion og over, at han ikke vil indrømme den fejl, de har begået. Jeg når derfor ikke at sige, at fejlen kunne være sket, mens de manuelt lavede huller i kopierne og satte "ryg på".

Mig: Jeg ved ikke, hvad der er sket - jeg ved kun, at jeg gav jer en pdf-fil, hvor siderne lå i den rigtige rækkefølge.

Manden: (Ændrer nu forklaring) Så burde I have kigget det [i alt 900 sider red.] igennem, da I fik det udleveret. Så kunne vi have ændret det med det samme. Det her vil jeg ikke tage på min kappe.

Jeg kan nu mærke, at der er ikke mere at gøre og forlader nu butikken med ordene (i et almindeligt toneleje): Jeg kan så love, at jeg skal gøre alt, hvad der er i min magt for at andre RUC´ere ikke kommer til at bruge jer.

Manden: Det er bare ærgerligt...

Sagen er for lille til at komme for Forbrugerklagenævnet, så det eneste jeg vel reelt kan gøre, det er at foreslå jer et sted, hvor I IKKE skal få trykt jeres ting:

Actum Kopi & Tryk
Vesterbrogade 113

1620 København V

2 kommentarer:

Blogger Merete sagde ...

Sådan en idiot!

1:44 AM  
Anonymous Anonym sagde ...

Knoldsparker, bonderøv, socialdemokrat! osv.. :)
Han var nok bare lidt for glad for de penge han havde fået....

5:17 PM  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start