23 februar 2007

Dumme-engelsk
Jeg ved ikke, hvad det er, men når jeg - uden varsel - pludselig skal tale engelsk, er det som om, at hele mit ordforråd og samtlige undervisningstimer, jeg nogensinde har haft i engelsk, forsvinder som dug for solen.
På et tidspunkt mødte jeg et amerikansk par ved hovedbanegården, der skulle finde et hotel ved Vesterport. Så jeg skulle jo bare sige, at de skulle lige ud, forbi næste lyskryds og alt det der. Så jeg begyndte: "You just go across the lightning ..." Across the "lightning?!". Kirsten, for crying out loud.... Det amerikanske ægtepar (og min følgesvend) spruttede selvfølgelig af grin.
Men i går var alligevel det værste. Jeg skulle være meditationsleder i Cafe Retro. Et minut i start var der ikke kommet en levende sjæl, så jeg havde egentlig indstillet mig på, at jeg kunne sidde lidt for mig selv ... Men pludselig væltede der seks udvekslingsstuderende ind, og jeg blev nødt til at guide meditationen på engelsk. Man plejer jo altid at kunne fjolle sig igennem en oversættelse, men det er en smule svært, når man sidder i en meditationssituation, og alle rent faktisk sidder med lukkede øjnene, og man selv skal have en forholdsvis sikker stemmeføring. Nå, men jeg fik mig da famlet mig igennem introduktionen, og jeg skulle så oversætte "Guds Ånd svævede over vandene". Så begyndte dummeriet ellers: "The spirit of God went across .... went flying ... øh, næh, sorry ... " ... Der røg dén andægtighed. Jeg kom igennem, men blev dog bagefter spurgt, om der aldrig nogensinde før havde været udlændinge på caféen... well...

Update:

Torsdag d. 1. marts (den aften, hvor Nørrebro, i hvert ifølge medierne, var et stort flammehav - live var det nu knap så voldsomt, skulle jeg hilse og sige) blev jeg ved Søerne i et kryds stoppet af en cyklende turist, der naturligt nok ville vide, hvorfor der var så sindssvagt meget politi i gaderne. Dumme-Dorte begyndte: "They have removed all the young people from the ... (hvad hulan hedder Ungdomshuset på engelsk?!) Ungdomshuset (jeg opgav) and the teenagers are angry about that"... Turisten på et formfuldendt britisk: "Why have they done that?" Jeg synes, det var lidt formålsløst at give ham en update på retsstaten og grundliggende principper vedrørende privat ejendomsret, så jeg brægede: "They say it's illegal". Punktum. Jeg lod som om, der hang et eller fast i min cykelkæde, turisten steg op på sin cykel igen og cyklede desorienteret videre.

Etiketter: ,

8 kommentarer:

Blogger Søren Kiilerich sagde ...

Det kender jeg alt for godt!

Hvilket i øvrigt gør det ret interessant, at jeg til efteråret rykker til Montenegro for et lille års tid ...

Eneste trøst er at de lokale heller ikke er særlig gode til engelsk :-S

12:16 PM  
Blogger kirsten sagde ...

Hvad skal du lave i Montenegro?

12:29 PM  
Blogger Merete sagde ...

Oh yes, herligt, jeg husker tydeligt dengang med "the lightning" :o)
Og så var der jo også dengang, hvor du pludselig blev helt hollandsk i dit sprog..."Just go down to the kanaaaaaaal" Hehe, husker du?
Man undres over, at Frida overhovedet lod dig bestå Udvidet engelsk i 10. klasse...;o)

2:01 AM  
Blogger kirsten sagde ...

Hej honey!
Jeg forsøgte at fortrænge min lille hollandske oplevelse, men det fik du så hurtigt spoleret! :)

(Prøver virkelig at finde en episode, hvor du også har dummet dig i engelsk, men jeg kan selvfølgelig overhovedet ikke komme i tanke om noget ... Fridas yndling... )

Men så kan jeg jo altid mobbe dig med, at du ikke kan sige "thriller" men altid "triller" rundt til min store jubel - ha! (nå, ja, et eller andet ynkeligt skal jeg jo forsøge mig med...)

Ses i aften på den hotteste by-date ever! (McDonald's eller Sunset?)

8:40 AM  
Blogger Merete sagde ...

Hrmpf! Ingen kommentarer. "Th-lyde" er af det onde.

Casa Mexico styrer til gengæld!

2:53 AM  
Blogger kirsten sagde ...

Så sandt! :-)
Og du skylder mig en pose penge!

Hvor skal vi i øvrigt ud at spise i næste uge ;-)?
Vi må - efter så lang tid - ikke forfalde til almindelig aftensmads-lavning.... :)

9:23 AM  
Blogger Merete sagde ...

Du har ret. Jeg skylder dig penge. Og vi skal da selvfølgelig ud at spise igen...et eller andet nyt og spændende? Du tjekker aok.dk :o)

12:41 AM  
Blogger kirsten sagde ...

Ja, og DU ringer... Nå, nej ;-)

4:07 PM  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start