Grosbøll gange 100, gange 1000, gange ?

Den kølige hvidvin er drukket, talerne er holdt, og roen er igen faldet over hyggelige Lyngby-Taarbæk efter Thorkild Grosbølls vanvittige genindsættelse. Thorkild selv leverede den forventede tandløse, sky prædiken, TV-2 havde i dagens festlige anledning taget deres "egen teolog" med ind for at høre på, hvordan Grosbøll mon ville forkynde det glade budskab (hvad denne "teolog" så repræsenterer, står imidlertid hen i det uvisse). Og nu sidder man så her. Uforløst. Det eneste man ved, at man IKKE skal tage til Lyngby-Taarbæk, hvis man vil høre en forkyndelse af Jesus Kristus som Guds søn, verdens frelser. Men Thorkild Grosbøll er jo langt fra at være en enlig svale. Han er symtom på en mangeårig, superliberalisering af de teologiske uddannelsesinstitutioner og hele forkyndelsesgrundlaget. Så spørgsmålene hober sig op. Hvor mange halve og hele ateistiske præster eksisterer der på landsplan? Hvorfor må hele Plan B-holdet, Lars Tjalve & Co. i øvrigt slippe, når Grosbøll ikke må? Hvor mange Grosbøller putter sig egentlig rundt i de danske by- og landsbykirker? Ikke alle danske præster ville jo have Grosbøll for en præsteret. Hvad gemmer der sig bag den statistisk? Ingen aner det.

Mange har taget konsekvensen og forladt den synkende skude, der hedder folkekirken. Hvad skal vi med en folkekirke, hvor mindretallet, halvdelen eller flertallet af præsterne er så hedenske, at de udgør en potentiel målgruppe til Dansk Ateistisk Selskab? Eller som måske kun delvist tror på en eller anden Gud/gud? Det er noget sørgeligt misk-mask, og mange gider ikke mere. Fuld forståeligt. Jeg har også selv for en stund søgt andre græsgange, men er imidlertid vendt tilbage til folkekirken - til en præst, der forkynder Guds ord. Det er absolut ikke en selvfølge.