Utaknemmelighed

Hvorfor kan man aldrig være glad for at være rask, når man normalt ikke ligger under dynen og skal henslæbe de fleste af påskedagene - og i øvrigt de få ganske fridage, man nu har - med at kigge ud i luften og pleje sin egen dårligdom? Jeg ved det ikke - og lige nu ved jeg det slet ikke. Jeg havde glædet mig som et lille barn til påskeferien, og desværre bliver jeg ikke i stand til at nyde den så meget, som jeg plejer. Æv da osse... Lige nu har jeg kun en prioritet: At blive rask :-(