01 august 2005

U2-brag i Parken

Jeg kom hjem kl. halvtre i nat efter at have vadet et utal af km med drivvådt tøj bare overdækket med en sort plasticsæk for at holde varmen - men jeg ænsede det ikke, fordi jeg var fuldstændig oppe at ringe på gåturen hele turen hjem...:-). Jeg har tidligere set Popmart og Elevation T. i Forum, men det her slår simpelthen alt det andet med flere distancer. Bandet og Bono var i absolut storform, legede, jokede, var uhyggeligt samspillede, nærværende, og hvad skete der lige med lyden? Den var fremragende - slet ikke mudret som under PopMart. Måske har det noget at gøre med, hvor jeg stod (I "indercirklen" i knækket mellem scenen og venstre catwalk - perfekt plads!!)? Men jeg har nu hørt fra flere, at lyden var overraskende god...Stort set hver eneste nummer var gåsehudsfremkaldende (og nej, det var ikke regnens skyld!) højdepunkter - og jeg må sige, at jeg undrer mig over BT´s vurdering af Miss Sarajevo. Jeg synes, den var overvældende smuk. Alt i alt en koncert som overgår alt, hvad jeg overhovedet havde forventet...jeg kan slet ikke få armene ned igen...og sidder stadig med et smil på læben :-)

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start