Hvem skal oplyses?
DBI, KFS, LM, IM og MF m.fl. har for nylig udgivet en folder med titlen: "Kirken og homoseksualitet - 17 korte svar på aktuelle spørgsmål". Folderen tager fat i de mest almindelige spørgsmål, "man" kunne stille til kirken omkring kristendom, kirke og homoseksualitet. Og nej, det her er ikke et indlæg, der vil stille spørgsmålstegn ved folderen i sig selv, dvs. dens troværdighed, det eksegetiske arbejde eller lignende - langtfra, jeg vil såmænd bare sætte spørgsmålstegn ved dens relevans.
For hvem er egentlig folderens målgruppe - hvem har egentlig dybest set nytte af at læse den, når det kommer til stykket? Hvem skal i virkeligheden oplyses?

Hvis vi starter med dens mest oplagte målgruppe – de homoseksuelle selv:
En almindelig ”gennemsnits” - homoseksuel er vel, lige som så mange andre ”gennemsnits” - danskere, temmelig ligeglad med, hvad der defineres som synd og ikke synd og er derfor også temmelig ligeglad med folderens indhold. Bortset fra at folderen – som så meget andet (kristent) materiale om homoseksuelle – formentlig forstærker de homoseksuelles følelse af at blive positioneret som en gruppe, der laver noget ”særlig slemt”.

Selvom forordet erklærer, at ”det er ulykkeligt, at debatten sætter et ubehageligt fokus på en bestemt gruppe mennesker", og forfatterne ønsker at ”skelne mellem mennesker og sag” og understreger, at homoseksualitet ikke er en ”synd i særklasse”, er resultatet formentlig det stik modsatte. De homoseksuelle handlinger bliver atter igen fremhævet ... og dermed også den gruppe af mennesker, der er så uheldige at være de eneste, der udfører dem...

Det er vistnok lang tid siden, KFS har udgivet en folder om ”bagtalelse på arbejdspladsen – 17 korte svar på aktuelle spørgsmål”...?

Hvad så med de kristne homoseksuelle da?
Jeg kender vel fire kristne homoseksuelle. Eller det vil sige, da jeg kendte dem, var de endnu ikke sprunget ud som homoseksuelle. Det skete først langt senere – hvor jeg ”ad omveje” – via rygter – fik at vide, at de var sprunget ud. Sjovt, ik - for at vende tilbage til bagtalelse – det er unægteligt lang tid siden, jeg har hørt: ”Ej, har du hørt, at Ulla bagtaler helt vildt?”. –”Det er løgn!” – ”Hun må virkelig være ude at svømme i forhold til Gud”. Der er ikke noget som en rigtig god "bøssehistorie" - selvom de unægteligt er sjældne og som regel dukker op lang tid efter, man kendte personerne...

Hvorfor går der så lang tid? Det kunne muligvis have noget med at gøre, at de homoseksuelle kristne siden barnsben er blevet stopfodret med den kendsgerning, at homoseksualitet ikke er velset. Jeg tror – hvis jeg skal være helt ærlig – at enhver homoseksuel, der er opvokset i en kristen sammenhæng – er noget mere velbevandret i de vers i Bibelen, der fordømmer homoseksualitet - end alle vi andre er. For de kristne homoseksuelle er det et hårdt identitetsarbejde, der står på 24 timer i døgnet, hvor de gør sig 117 overvejelser over, hvad der kan lade sig gøre og ikke lade sig gøre – for os andre er det en tilfældig opslåen på et par sider i Bibelen – hvis vi da lige kan huske, hvor ”der står noget om det med de homoseksuelle – gennemgik vi ikke det for et par måneder siden til fællesskabsaften?”. Med andre ord – jeg tror, de kristne homoseksuelle – hvad enten de udlever deres seksualitet eller ej - er intet mindre end eksperter på netop dette område – for at sige det mildt.

Og det er værd at lægge mærke til, at uanset hvornår de kristne homoseksuelle sprang ud, gælder det imidlertid for dem alle, at de i dag ikke er en del af en kirkelig sammenhæng. Hvis jeg tænker rigtig godt efter, kan jeg faktisk kun komme i tanke om een eneste kristen homoseksuel i en kirkelig sammenhæng – måske – jeg så kun vedkommende et par gange inden for ”kirkens mure”.
Vi kan konstatere, at de kristne homoseksuelle simpelthen ikke er en del af kirken på nogen måde. For et stykke tid snakkede jeg med en ven om denne tilsyneladende kendsgerning, og hun nævnte noget i den forbindelse, som jeg ikke lige havde tænkt over. Nemlig det interessante, at selvom nogle kristne homoseksuelle en sjælden gang springer ud, er det, at de i det hele taget gør dette, et forholdsvist ”nyt” fænomen. Hvad med generationen over 35? Hvor mange kender egentlig nogle kristne homoseksuelle på den alder – i eller uden for kirken? Lever de en helt anonym tilværelse, eller er de bare i al ubemærkethed gået hen og blevet ”almindelige” ikke-kristne homoseksuelle, der færdes i almindelige homoseksuelle miljøer? Hvor i alverden er de?

Det kan godt være, det er mange kristnes intention at ”elske” homoseksuelle – meget tyder imidlertid på, at denne kærlighed i langt overvejende grad bliver overskygget af det – i mine øjne – temmelig overflødige oplysningsarbejde såsom folderen fra KFS m.fl.. Jeg skal ikke udelukke, at en fortabelse står på spil mht. til udlevelse af homoseksualitet – i rigtig mange tilfælde gælder blot, at de kristne homoseksuelle bliver skræmt så godt og grund væk af alt, hvad der hedder ”kirke”, at troen ryger, inden de overhovedet når så langt som til at røre en af samme køn...

Så i stedet for et oplysningsarbejde burde man måske bruge nogle flere af sine midler på et arbejde inden for kirken, hvor man overvejer, hvordan man helt konkret kan være der for de homoseksuelle. Som det ser ud lige nu, føler de sig åbenbarnt ikke elsket i kirken... Ellers ville de formentlig dukke op lidt oftere...

Hvad med alle os andre? Ved vi ikke for lidt?
Jeg tvivler – der er næsten ikke den ungdomsforening eller kirke med respekt for sig selv – der ikke - mindst een gang i løbet af en sæson - behandler begrebet homoseksualitet (vel at mærke: Uden at de homoseksuelle selv er til stede). I virkeligheden er den homoseksuelle praksis nogle af de handlinger, der er genstand for allermest diskussion i kirkelige sammenhænge. Det er jo et ”spændende” emne, som man heldigvis selv kan holde en vis distance til, så jeg tror ikke, det er noget, vi lige foreløbig holder med at diskutere - eller at vi holder op med at pege på de alt for berømte bibelvers med jævne mellemrum...

Til gengæld er vi i kirken tilsyneladende løbet tør for kærlighed – måske var det snarere dette emne, der burde laves en glitret brochure om? Det er tiltrængt, og målgruppen er for resten også langt, langt større.