Stearinlys - min bare...
Vindueskarmen, sofabordet (som stadig består af en junior Silvan-flyttekasse med en kaffeplettet spånplade over), spisebordet, fjernsynet, bogskabet, en fornærmende billig, men mere end almindelig hårdfør DVD-afspiller, ja, hver eneste nogenlunde vandrette flade i stuen er skjult under en krigerisk hær af stearinlys og andet brændbart. Hvorfor dog? Well, jeg giver ikke op - jeg bukker ikke under for noget så latterligt som Danmarks vanvittige placering på de nordlige breddegrader og den urimelige kendsgerning, at solen forsvinder bag horisonten allerede ved fyraftenstid. Jeg smiler falsk og kigger optimistisk - og længe - på et af de nærmeste fyrfadslys. Venter og håber. Der sker intet bortset fra, at jeg kort efter irriteres over en sort flamme-formet plet på nethinden. Suk - mit humør er ikke blevet bedre. Slaget er tabt. Jeg kan kun resignere og og håbe på, at hjerterytmen og stoftskiftet falder så meget, at jeg som bamsebjørnen i Zoo kan hive dynen op over hovedet og vente på den første humane forårsmåned.