Himmel-glimt
Nogle gange prøver jeg at forestille mig, hvordan det mon er i himlen eller på den nye jord, eller hvad man nu skal kalde det. Som regel starter det med en masse negationer. Der er ingen trafficking, ingen AIDS-ramte børn, ingen selvfedhed, ingen undertrykkelse, ufrihed m.m. Det er straks sværere at sætte positive betegnelser på det: Gud vil helt omslutte os, så der er ubetinget kærlighed. Hvad vil det overhovedet sige? Jeg kan slet ikke forestille mig det. Jeg har knap nok vage billeder på det. Det nærmeste billede jeg selv kan komme er, når min lille niece eller nevø glade (som oftest da!) løber hen imod mig og omfavner mig. Helt uden forbehold og med masser af tillid. Bare elsker. Ikke andet. Sådan er Guds kærlighed vel også? Altså bare lige gange 10 i 10'nde eller noget i den stil. Det største knus man overhovedet kan forestille sig. Mærkeligt i øvrigt at det største knus, man kan forestille sig 95% af tiden, ikke føles som et knus, ikke engang som tavshed men måske ligefrem som kølighed. For Gud giver jo ikke rigtigt knus. Ikke sådan at man kan mærke det i hvert fald. Det med Guds kærlighed er nogle gang lidt svært at få ind over huden. Det skulle være det største af alt - men ofte kan det føles som det stik modsatte. Denne tavshed gør det ofte nogle gange endnu sværere at forestille sig Guds kærlighed i himlen/den nye jord etc. Jeg får af og til billeder af et stærkt lys - som dog hurtigt forsvinder igen. Gad vide, om der egentlig er lyst. Andre forestiller sig sikkert noget andet. Musik f.eks. For mig er billedet altid helt "tavst" - der er blot lyst.

For tre år siden stod jeg frysende på Amagerbrogade iført sommertøj i silende sommerregn og ventede på, at 250S hurtigst muligt skulle bringe mig til lufthavnen - jeg skulle til Nice. Skulle forlade 13 graders kulde i DK og flyve ned til 28 graders varme. Jeg glemmer ikke det øjeblik, hvor vi lettede fra Kastrup og bevægede os op over skylaget. Pludselig blev vi blændet af solen, der oplyste hele flyet. Kontrasten mellem skydækket og atmosfæren ovenover var helt uvirkelig, og jeg følte, at det gav mig et lillebitte glimt af det lys, der måske møder os en dag.

Hm, ved ikke rigtig, hvad det her indlæg skulle bruges til. Må hellere poste det, inden det falder for cencuren.